Ventebukser

Har du dresscode på dit arbejde, kan det være svært at opretholde det pæne look, hvis du føler dine bukser er ved at klemme livet ud af dig. Når maven vokser vil du opleve at dine bukser og jeans trykker, så det føles som om, at de er ved at klemme alt sammen om din livmoder og baby. Et par ventebukser giver plads til maven og sikrer dig god komfort uanset om du sidder ned eller står op.

Ventebukser under eller over maven

Det er en helt og aldeles smagssag, om dine ventebukser skal sidde over eller under maven. Nogle kan slet ikke holde ud, at de skal sidde over maven, mens andre synes at det er ubehageligt, at de sidder under maven. Der findes også ventebukser og ventejeans med brede elastikker i siderne, så de kan udvide sig i takt med at du gør det.

Ventejeans

For mange er en essentiel del af deres outfit et par lækre jeans, men i takt med du vokser, vil dine jeans klemme og være ulidelige at have på. Heldigvis kan du få mange lækre ventejeans, og mange er lavet sådan, at du endda også kan bruge dem efter din graviditet, så du ikke skal købe et par bukser for kun at kunne bruge dem i kort tid.