Guide til ventetøj


Hvad er godt at vælge? Hvad er nærmest uundværligt? Og hvilken slags ventetøj kan bruges efter graviditeten også? Vi har her samlet en lille guide, så du kan læse lidt mere om det forskellige ventetøj.

Ventetøjsguide | Størrelsesguide | Ammeindlæg | Hospitalstasken

Bukser – oppe eller under maven

Der findes forskellige slags graviditetsbukser, nogle der er designet til at sidde under maven, og nogle der er designet til at sidde over maven. Skal de sidde under maven, vil der ofte være elastik i siderne, som sikrer, at der bliver ved med at være plads til din mave, når den vokser sig dejlig stor. I den første del af graviditeten vil du formentlig stadig kunne bruge dine egne leggings, det afhænger meget af hvor hurtigt din mave vokser, men efter et stykke tid vil særligt dine jeans let komme til at føles som om, at de maser baby, og de kan være ubehagelige at have på, særligt når du sidder ned.

Vælger du modellen med et ekstra mavestykke, vil der være et stykke syet på bukserne, som sidder over din mave. Det vil både give varme og støtte til din mave, og så er der ikke noget der klemmer. Det ekstra mavestykke er rigtig dejligt i tiden efter du har født også, da det støtter din mave, mens den finder vej tilbage til sin gamle form. Også særligt hvis du har fået kejsersnit, kan det være dejligt at have noget der går op over arret og ikke sidder og trykker på det. Der går lidt tid før maven har fundet sin vej tilbage, det er både maveskindet, der skal trække sig sammen og din livmoder skal tilbage til normal størrelse efter at være blevet udvidet, så den første tid efter fødslen er det rart med et par bukser, der ikke strammer og trykker.

Om du er til bukser der sidder under eller over maven er helt en smagssag, og der er næsten ikke andet for, end at prøve dig frem.

A-formede kjoler

Vil du gerne have en kjole, der også kan bruges efter graviditeten, kan du med fordel vælge en A-formet kjole. Det vil sige, at kjolen er designet i en form, hvor den vil ligne formen på et A, eller en kegle, hvis du lægger den fladt ud. Den A-formede model gør, at der er plads i kjolen til at din mave kan udvide sig, men der samtidig er en fin form i kjole, der kan forme sig om din krop bagefter i et løst fit. Lige efter fødslen er det skønt at have tøj på, som ikke er for stramt, og her kunne en A-formet kjole være et godt bud. Joha har lavet en A-formet kjole i et bambus mix, som ikke er designet som en graviditetskjole, men som sagtens kan bruges under din graviditet. Du kan se kjolen her.

Joha kjole sort bambus graviditetskjole ventekjole

Kjoler med ammefunktion

Du kan med fordel købe graviditetskjoler, hvor der er indtænkt ammefunktion i. Det giver dig både mulighed for at teste funktionen af under graviditeten, så du er forberedt på amningen. Dette kan være en god fordel, når du skal ud og amme på fx. cafe første gang, og det hele er lidt nyt, og du måske er lidt usikker. Det er jo også bare skønt, at købe noget, som kan bruges efter graviditeten også, så du kan have glæde af det lidt længere tid. Både mamalicious og I Love Mum laver kjoler, hvor du kan anvende dem både under og efter graviditeten, og hvor der er indtænkt en nem og diskret ammefunktion. Det kan være enten ved en usynlig lynlås, eller smart designet lag i ventekjolen der gør, at den kan udvide sig mens du er gravid, men samtidig kan falde flot i et let oversized og løst look efter du har født.

blonde graviditetskjole med blonder ventekjole ammekjole ammefunktion

Kjoler og trøjer med rib i siden

Graviditetskjoler designet med rib-syninger i siden, altså syninger hvor stoffet nærmest er krøllet sammen i syningen, vil som regel sidde rigtig flot efter graviditeten også. Det giver plads til, at maven kan vokse, og efterfølgende vil det falde flot og let løst, uden at det ser oversized ud.

vinrød graviditets kjole set tæt på med zoom på rib syning

Must haves

Under graviditeten vil det første behov for graviditetstøj næsten altid være et par gode graviditetsbukser, uanset om man er til modellen, der sidder på maven med ekstra mavestykke, eller modellen der skal sidde under.

Nogle af dine trøjer fra inden graviditeten vil du formentlig godt kunne bruge unde graviditeten også, så længe de er lange nok. Hvis din mave bliver meget stor, vil du kunne opleve at trøjerne kan komme til at stumpe.

Graviditets og amme bh’er

Under din graviditet vil dine bryster vokse på grund af mælkeproduktionen gør klar. Det vil også betyde, at din almindelige bh vil stramme, og særligt når maven er vokset godt. Hvis du bruger bh med bøjler, vil der også være en risiko for at mælkekirtlerne bliver tilstoppet, da den vil sidde og trykke på dem. Du kan med fordel allerede under din graviditet begynde at anvende en amme bh. En god amme bh er lavet med et blødt bånd nedenunder, der giver dig den støtte du har behov for, samtidig med at dine mælkekirtler ikke bliver trykket. For nogle vil brysterne vokse så meget under graviditeten, at det kan være en fordel at anvende en sove bh.