Amning


Barnet kommer op på din bare mave straks efter fødslen, forudsat at I begge har det godt. Her vil det ligge og sunde sig lidt. Lad blot barnet ankomme til verden i sit eget tempo. Når tiden er inde, vil barnet måske af sig selv begynde at søge efter brystvorten og derefter sutte for første gang.

Sådan starter det hele, men det er godt at du har tænkt og snakket amningen igennem før fødslen. Du kan her læse om hvordan du får gang i amningen, og vi kommer også med råd og vejledning.

Eksperterne | Før Graviditeten | Under Graviditeten | Efter Graviditeten

amning

Sådan kommer du godt i gang

Tegn på at dit barn er sulten

I løbet af de første par dage lærer du dit barns signaler at kende. Nogle barn har meget tydelige signaler, andre er mere forsigtige, og man er næsten i tvivl, om signalerne er der. Barnet viser, at det er sultent, når det:
–  gør suttebevægelser
–  savler
–  putter sine hænder eller fingre i munden
–  bevæger arme og ben (som ‘kravlebevægelser)
–  åbner munden og drejer hovedet fra side til side.

− og indimellem vil der være hvileperioder.

Det kan også være, at barnet græder af sult, men det er et sent tegn, som du ikke behøver vente på.

I de første dage: Lad barnet sutte ved begge bryster ved hvert måltid. På den måde bliver brysterne stimuleret til at danne mælk. Vær sammen med barnet så meget som muligt hud mod hud.

Sådan ammer du

Amning skal helst være en afslappende hyggestund for dig og dit barn:

  • Sid behageligt med støtte under armene. Sørg for, at nakke og skuldre er afspændte. Det kan være en god idé at sidde lidt tilbagelænet.
  • Læg barnet til brystet, så det ligger med sin mave mod din mave. Barnets næse skal være ud for brystvorten, så det skal lægge hovedet en anelse bagover for at få fat.
  • Du kan få barnet til at åbne munden for brystvorten, hvis du stryger let hen over barnets læber. Barnet er parat, når munden er vidt åben, og tungen skyder frem.
  • Læg barnet tæt ind til dig og læg mærke til, om barnets mund har godt fat om det brune område omkring brystvorten. Det er vigtigt, at barnet ikke sutter for yderligt på brystvorten, da det kan give sår på brystvorterne og andre ammeproblemer. Mærk efter, om det føles rigtigt. Du skal have en fornemmelse af, at barnet har godt fat.
  • Lad barnet sutte, til det selv slipper brystvorten. Læg derefter barnet til det andet bryst. Du danner mere mælk, når barnet sutter ved begge bryster i løbet af et måltid.
  • Mælken ‘løber til’ 3-4 dage efter fødslen. Det betyder, at du danner mere mælk og ikke kun en lille smule råmælk som i starten. Når mælken er løbet til, skal barnet lægges til det samme bryst flere gange, indtil det afviser brystet. Derefter kan måltidet evt. sluttes af med en ‘efterfylder’ ved det andet bryst. Ved næste ammemåltid lægges barnet først til det andet bryst.
  • Nogle børn − men ikke alle − har brug for en bøvsepause midt i måltidet: Så kan du holde barnet i opret stilling eller lægge det op over din ene skulder. Afvent et par minutter, om der kommer en bøvs.

Tips til en god ammestart

Amningen starter, så snart du og barnet er parate til det efter fødselen. For at danne mælk nok er det vigtigt at amme tit. Jo mere du ammer, jo mere mælk danner du.

Tips:

  • Tæt kontakt: Vær sammen med dit nyfødte barn så meget som muligt, gerne hud mod hud. Når I er sammen hele tiden, lærer du hurtigt barnets signaler at kende, og du kan lægge barnet til brystet, så snart det beder om det. Overvej, hvor barnet skal ligge om natten. Det sikreste sted for barnet at sove er i sin egen seng i samme rum som dig. Læs mere om barnets sovested.
  • Hyppig amning: Læg barnet til brystet, hver gang det beder om det. Når barnet sutter på brystet, danner du mere mælk. Jo oftere barnet sutter, desto mere mælk bliver der dannet. For at danne mælk nok, skal barnet som minimum ammes 6 gange i døgnet, og det kan være op til 12 gange. Natamning er nødvendig for, at du kan danne mælk nok, og barnet kan blive mæt.
  • Godt fat: Sørg for, at barnet har godt fat om brystet. Mærk efter, om det føles rigtigt. Barnets mund skal have godt fat om det brune område omkring brystvorten. Læberne, især underlæben, skal være krænget udad. Hagen skal røre dit bryst, næsen være fri. Der skal være rytmiske suttebevægelser. Efter et par dage kan du også høre, at barnet synker. Indimellem kan barnet holde pause uden at slippe brystet.
  • Slap af: Mælken flyder lettere, når du ikke spænder i overkroppens muskler. Læn dig evt. tilbage og nyd at sidde med dit barn i favnen. Slip alle tanker om at styre barnet ind i en bestemt rytme. Du kan ikke styre ret meget lige nu. Din vigtigste opgave er at slappe af sammen med dit lille barn.

Bliver dit barn gul i munden

Vær forberedt på, at dit barn kan blive lidt gul i huden i den første leveuge. Det er helt almindeligt hos raske, nyfødte børn. Det skyldes bl.a. en lidt umoden lever. Gulsot viser sig ved, at barnet bliver gul i huden og måske i øjnene. Børn med gulsot er mere trætte end andre børn, og de kommer let til at sove fra måltiderne.

Hvis dit barn bliver gul i huden og sover meget, skal du sørge for at vække det, når det skal ammes. Barnet har godt af at blive ammet ofte, gerne 10-12 gange i døgnet. Dvs. ca. hver anden time i dagtimerne.

Hvis du har svært ved at vække barnet, skal du kontakte dit fødested.Hvis du har andre spørgsmål om barnets gulsot, kan du også kontakte dit fødested, din sundhedsplejerske eller læge.

Skal dit barn have sut?

Giv ikke sut til barnet de første dage efter fødslen. Det er vigtigt, at der kommer gang i amningen først. Barnet har et medfødt suttebehov, som det vil bruge på brystet, og det medvirker til at sætte mælkedannelsen i gang. Når barnet ikke bruger sut, vil det bede om at blive ammet oftere − og det vil sutte mere effektivt. 

Du kan overveje, om du vil give barnet sut eller ej, når amningen er kommet godt i gang. Dvs. når der er rigeligt med mælk, når barnet har godt fat, og du er tryg ved amningen.

Mærk når mælken løber til

2-4 dage efter fødslen løber mælken til. Det betyder, at brysterne begynder at danne mere mælk end før.

Sådan kan du mærke, at mælken løber til:

  • Der drypper mælk fra brysterne, bare du ser barnet eller hører, at det græder.
  • Når du ammer ved det ene bryst, drypper der mælk fra det andet bryst også.
  • Barnet kommer med synkelyde, når det sutter ved brystet.
  • Barnet har afføring mindst 4 gange i døgnet og mindst 5-6 tunge bleer.
  • Barnets afføring bliver gul og grynet.

Nogle kvinder oplever, at mælken kommer senere end forventet. Det kan bl.a. skyldes større blødning i forbindelse med fødslen, kejsersnit eller oplevelsen af et særligt hårdt fødselsforløb.

Lad barnet styre

Lad barnet selv styre, hvornår det vil lægges til brystet, og hvor længe måltidet skal vare. På den måde bliver mælken efterhånden tilpasset barnets behov − både i sammensætning og mængde.

Når mælken er løbet til, vil fedtindholdet i mælken variere gennem måltidet. Først kommer ‘den tynde mælk’, der skal slukke tørsten. Til sidst kommer den fede mælk, der mætter og giver energi. 

Måltidernes længde og pauserne imellem kan variere. Nogle gange sutter barnet længe og holder tilsvarende lange pauser − andre gange er intervallerne korte. Følg barnets rytme. Du kan holde øje med, at barnet får nok ved at kigge i bleen. Barnet skal have mindst 5-6 tunge bleer i døgnet. 

KOST OG AMNING

Amning ”koster” ca 480kcal/2000 kJ om dagen. Det øgede energibehov dækkes til dels af de fedtdepoter, der blev opbygget under graviditeten. Det er vigtigt, at du ikke går på en skrap slankekur imens du ammer, da det kan gå ud over mælkeproduktionen. Lad vægttabet gå stille og roligt og sørg for, at komme ned på en normal vægt efter graviditeten.

Amning er vigtig for barnet i de første 4-6 måneder. Ammer du, gælder de samme kostråd, som under graviditeten. Ammer du ikke, er der ingen kostrestriktioner og her er de generelle kostråd gældende. Der er visse fødevarer der kan give uro hos barnet. Det er individuelt, så det bedste er at prøve sig frem. Det er dog vigtigt ikke at udelade noget der ikke giver problemer og sørge for fortsat spise varieret.

Fisk

Fisk er meget sundt, men du ammer, men det er vigtigt, at du vælger de rigtige fisk.

  • Ammende kvinder og børn op til 14 år anbefales at undgå at spise bøffer af de store rovfisk. Rovfisk er: helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og tun.
  • Tun på dåse kan spises, men max en dåse pr uge. Dåser med hvid tun eller albacoretun bør også helt undgås. Børn under tre år frarådes alle former for tun både frisk og den på dåse.
  • Vælg dine fisk
    Der er heldigvis mange andre fisk at vælge imellem, fx sild, makrel, rødspætte, sej, torsk og skaldyr

Starte forfra på amningen

Hvis du får problmer med at få amningen til at fungere, kan du prøve at starte helt forfra. En frisk start hvor evt. Begynderfejl bliver slettet er nogle gange det der skal til. 

Hud mod hud

At starte forfra er fx en god metode til at hjælpe barnet med at få godt fat om brystvorten, så det kan sutte effektivt. Når du starter forfra, efterligner du jeres første møde, hvor barnet lå hud mod hud på din nøgne overkrop. Barnet mærker din varme hud, hører dit hjerteslag og får måske fat om din brystvorte. Giv det tid og ro.

  • Læg dig i sengen eller sæt dig godt til rette. Sørg for, at der er lunt i rummet. Hav noget at drikke inden for rækkevidde. Det kan godt tage lang tid at starte forfra. 
  • Tag tøjet af din overkrop. Læg barnet ind på din bare mave, hud mod hud. Barnet kan blot have ble på, men læg en dyne over, så det ikke fryser.
  • Hold om barnet, snak til det. Slap af og nyd kropskontakten. 
  • Lad barnet selv finde vej til brystet. Først ligger det måske helt stille. Så begynder barnet at lave suttelyde − putter sin hånd i munden − kigger og søger efter brystet − og hviler ind imellem. Endelig finder barnet måske brystet og begynder at slikke og smaske på brystvorten. 

Måske skal barnet prøve flere gange, før det lykkes at få godt fat om brystvorten og sutte effektivt.

Måske lykkes det ikke. Men så har du forsøgt, og hvis du har lyst, kan du prøve igen senere.

Hjælp til ammeproblemer

Det kan godt være at du oplever vanskeligheder når du skal have amningen igang. De allerfleste ammeproblemer kan godt afhjælpes så amningen kan komme til at fungere

Der er ikke mælk nok

De fleste børn kan fra naturens hånd klare sig med den lille mælkemængde, moderen danner de første dage. Denne mælk kalder man råmælken − den er tyk, næringsrig og fyldt med fedt og antistoffer.

Hvis du oplever, at mælken er længe om at løbe til, eller at der dannes for lidt mælk, kan du gøre følgende:

  • Sørg for ro og hvile, så du har overskud til at lægge barnet til. Det er fx en god idé at begrænse barselsbesøgene.
  • Hav barnet hos dig så meget ud orker, gerne hud mod hud.• Sørg for, at barnet har godt fat om brystet: Mærk efter, om det føles rigtigt. Barnets mund skal have godt fat om det brune område omkring brystvorten. Læberne, især underlæben, skal være krænget udad. Hagen skal røre dit bryst, næsen være fri. Der skal være rytmiske suttebevægelser.
  • Læg barnet til brystet så tit som muligt. Du skal også amme om natten, for at du kan danne mælk nok og opfylde barnets behov for næring.
  • Sørg for at amme ved begge bryster ved hvert måltid. Når barnet sutter, danner du mere mælk.
  • Find en god ammestilling, hvor du kan slappe af. Undgå at spænde i overkroppens muskler.
  • Få snakket dit fødselsforløb igennem med en jordemoder, så du kan få hjælp til at få det bearbejdet, hvis du har haft et hårdt forløb.
  • Spørg dit fødested eller din sundhedsplejerske om flere råd.I denne situation kan din kæreste give meget vigtig støtte. Det gælder både følelsesmæssigt og medpraktisk aflastning. Fortæl ham, at du har brug for ham. Vær konkret om dine behov.

Brystspænding

Et par dage efter fødslen kan du få brystspænding, hvor brysterne bliver hårde og gør ondt. Det er en hævelse, der skyldes væskeophobning og ikke mælk. Hævelsen er tegn på, at brysterne skal i gang med at danne mælk i lidt større mængder end den første råmælk. Sørg for at holde brysterne varme og tag en god støttende bh på.

Hvis du ammer hyppigt, vil brystspændingen sjældent blive så slem.

Senere får du brystspænding, når der er meget mælk i i brysterne. Denne brystspænding føles som regel mere ‘mælketung’ end den første væskespænding, og du oplever måske, at mælken siver.

Brysterne gør ondt

Huden omkring brystvorten kan være øm de første dage efter fødslen, og der kan være brystspænding, der gør ondt. Smerterne vil oftest forsvinde i løbet af nogle dage, når amningen kommer godt i gang. Efter 1-2 uger skal det ikke gøre ondt at amme.

Det kan du gøre:

  • Sørg for, at barnet har godt fat om brystet: Mærk efter, om det føles rigtigt. Barnets mund skal have godt fat om det brune område omkring brystvorten. Læberne, især underlæben, skal være krænget udad. Hagen skal røre brystet, næsen være fri. Der skal være rytmiske suttebevægelser.
  • Læg barnet til brystet så tit som muligt. Det gør mere ondt at amme fra et overfyldt bryst. Du kan evt. malke lidt ud først, hvis barnet har svært ved at få fat om det spændte bryst.
  • Læg barnet til det mindst ømme bryst først. Når mælken først flyder, gør det mindre ondt at amme fra det ømme bryst.
  • Sørg for at holde brysterne varme og tørre imellem amningerne. Brug fx uldne lanolinholdige ammeindlæg.
  • Hvis du har brystspænding, kan det hjælpe at tage et varmt bad eller massere brysterne oppefra og ud mod brystvorterne. Hvis du ammer hyppigt, bliver brystspændingen sjældent så voldsom.
  • Sørg for at skifte ammestilling, så barnet sutter fra forskellige vinkler. På den måde bliver brysterne tømt mest effektivt. Brystet bliver tømt mest ud for barnets hage.

Hvis du vil have barnet til at slippe brystet, så stik en finger i barnets mundvig og lad lidt luft slippe ind først − det er mest skånsomt for brystvorten.

Spørg jordemoderen eller sundhedsplejersken, om en suttebrik vil hjælpe. Spørg også, om barnet kan have svamp i munden.

Der er for meget mælk

Når mælkeproduktionen rigtig går i gang et par dage efter fødslen, er det almindeligt, at der dannes meget mere mælk, end barnet har brug for. Det vil som oftest regulere sig i løbet af de første 2 uger.

Hvis du har ømme knuder i brysterne efter amningen, må du prøve at få barnet til at ‘tømme’ brystet mere effektivt. Læg barnet til brystet i en stilling, så barnets hage ligger ud for det ømme sted. Tømningen sker mest effektivt ud for barnets hage. Bagefter kan du malke ud, hvis du har overskud til det. Men pas på at du ikke sætter gang i en proces, hvor du danner mere og mere mælk.

Mælkemængden vil sandsynligvis regulere sig automatisk efter barnets behov, hvis du ammer, når barnet beder om det og sørger for, at der ikke er hårde knuder i brysterne efter amningen.

Jeg er i tvivl, om barnet får nok

Når du ammer, kan du ikke tjekke på en skala, hvor meget mælk barnet får ved hvert måltid. Du må have tillid til, at barnet kan sutte, og du kan danne mælk. Den tillid er god for jer begge. Men du kan godt holde øje med tegn på, at barnet får nok:

  • Barnet er interesseret i at blive lagt til brystet og bliver ammet mindst 6 gange i døgnet.
  • Afføringen svarer til barnets alder og skifter farve fra dag til dag den første uge. I de første par dage er afføringen næsten sort, derefter skifter den til grønlig og fra dag 7 er den gul og kommer mindst 3 gange i døgnet. Se mere under ‘Tjek om barnet får nok’.
  • Barnet tisser og har flere tunge bleer i døgnet.
  • Barnet sover roligt og er vågent og opmærksomt ved måltiderne og ved bleskift.
  • Barnet virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt.
  • Barnet er lyserød i huden, ikke grå og ikke bleg.

Kontakt din jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du stadig er i tvivl, om barnet får nok.

Det er svært at lægge barnet til

Du kan opleve, at barnet bliver uroligt, når du lægger det til brystet. Måske virrer barnet med hovedet og tager skiftevis fat i brystet og slipper igen.

Læn dig tilbage og læg barnet oven på dig. Så kan du slappe af, mens barnet finder brystet.

Sørg for, at barnet får godt fat om brystet: Mærk efter, om det føles rigtigt. Barnets mund skal have godt fat om det brune område omkring brystvorten. Læberne, især underlæben, skal være krænget udad. Hagen skal røre brystet, næsen være fri. Der skal være rytmiske suttebevægelser.

Kig på brystvortens facon, når barnet slipper igen. Den skal se ud, som før barnet suttede. Ser den derimod flad ud − og har facon som en tilspidset læbestift − er det tegn på, at barnet sutter for yderligt.Det kan også hjælpe at starte forfra på amningen.

Hvis barnet sutter for yderligt

Hvis barnet sutter for yderligt på brystvorten eller suger luft ind, kan det give forskellige ammeproblemer, fx sår på brystvorterne eller mælkeknuder.

Barnet kan lære at få godt fat ved at starte forfra på amningen. I kan spole tiden tilbage og lade som om, at barnet lige er født. Når barnet finder brystet i sit eget tempo, er der mulighed for, at det får godt fat af sig selv.

Spørgsmål om amning

Det er en god ide, hvis du allerede nu læser om amning og tænker over din holdning til det at amme. Mens du stadig er gravid, har du mere tid og ro, end når barnet først er født. Amning er let og praktisk − når man får det lært. Det bliver lettere, hvis du har sat dig ind i amning på forhånd. Din kærestes støtte og opbakning er også vigtig.

Hvorfor amme?

Modermælk indeholder præcis de næringsstoffer, som dit lille barn har brug for − og i den rigtige mængde.

Modemælken har også mange andre fordele. Den vigtigste er, at den indeholder mange antistoffer, som forebygger sygdomme hos barnet. Amning kan også forstærke de følelsesmæssige bånd mellem dig og dit barn. Disse bånd knyttes dog også på andre måder, når I er sammen.

Modermælk tilpasser sig automatisk efter barnets alder. Den første mælk lige efter fødslen kalder man råmælken. Den er meget koncentreret og næringsrig. Måske kommer der kun, hvad der svarer til 1 spiseskefuld ved et måltid. Men det er også rigeligt, for mavesækken hos et nyfødt barn er meget lille og kan rumme en lille smule. Senere danner du mere mælk, fordi barnet har brug for mere. Til gengæld vil mælken blive mindre koncentreret.

Modermælken tilpasser sig til barnet i løbet af det enkelte måltid. Først kommer ‘den tynde mælk’, som skal slukke tørsten. Derefter kommer den fede mælk, der mætter og giver energi. Sådan fungerer systemet allerede 3-4 dage efter fødslen, når du begynder at danne mere mælk.

Hvad kan min partner gøre?

Den vigtigste person til at bakke op om amningen er din kæreste.  Tal om, hvordan I kan hjælpe hinanden, og diskuter jeres holdninger og indbyrdes forventninger. Det er et stort job at amme, og der er brug for al den støtte, kæresten kan give, både praktisk og følelsesmæssigt.

Hvor du er hovedpersonen, når det gælder amning, kan din kæreste være det på andre områder. Det eneste, en far ikke kan, er at amme, men han er mindst lige så god til at hygge, skifte ble og trøste. Nogle gange er han endda bedre, fordi han ikke dufter af mælk og derfor bliver interessant for barnet på de andre områder.

Hvor lang tid tager det at amme?

Børn og mødre er forskellige. Mange nyfødte sover dog meget det første døgns tid og vågner så op til dåd. I løbet af de næste dage vil mange nyfødte bede om at blive lagt til brystet 10-12 gange i døgnet. Jo oftere barnet sutter på brystet, jo mere mælk vil du danne. Sådan fungerer systemet efter princippet om ‘udbud og efterspørgsel’. Og hvis vi regner med, at måltidet tager ½-1 time hver gang inkl. bøvsning, kan du komme til at amme mindst 8 timer i døgnet. Det er ikke urealistisk.

Vil amning begrænse mig?

Du kan måske være bekymret for, om amning vil begrænse dig, så du ikke længere kan leve det udadvendte liv, du er vant til.

Vent med at tage stilling til det til efter fødslen, når du har lært dit barn at kende og kan mærke, hvordan du har det med at være sammen. Det er svært at forestille sig på forhånd.

Så længe du ammer fuldt ud, er det bedst og mest praktisk, at du er sammen med dit barn det meste af tiden. Det drejer sig om en kort periode i livet − kun nogle få måneder. Og mange oplever det som en intens og oplevelsesrig periode, hvor de ikke savner de udadvendte aktiviteter fra før fødslen. 

Bliver brysterne grimme af amning?

Nej, amning ændrer ikke i sig selv brysternes facon. Hvis du på sigt oplever, at dine bryster ser anderledes ud, skyldes det i højere grad de hormonelle og fysiologiske forandringer, der sker under graviditeten og i dagene efter fødslen. Først når mælken er væk, ses forandringerne – derfor får amningen ofte skylden.

Er det svært at amme?

Det er forskelligt, om nye mødre synes, det er svært eller let at amme. En del synes, at det er meget svært i starten. De skal lige lære det først − og derefter går det ‘som smurt’ de fleste dage. Du vil efterhånden lære din krop og dit barn bedre at kende, og vil kunne mærke, hvad der fungerer godt for jer.

Så hvis du i starten synes, at det er svært, så tænk på, at det bliver lettere med tiden. I længden er det ikke mere besværligt at amme end at give flaske, måske tværtimod fordi du ikke skal bruge tid på at tilberede sutteflasker. Når du får øvelsen, vil du formentlig kunne amme let og ubesværet, når som helst barnet har brug for det.

Mon jeg kan amme?

Ja. Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at du fysisk er udrustet til at amme. Langt de fleste kvinder er biologisk i stand til at amme. Det ved man bl.a. fra naturfolk, hvor stort set alle mødre ammer.

Så kan der opstå forhindringer, som gør det svært, og som i enkelte tilfælde umuliggør et godt og harmonisk ammeforløb. Det kan være belastninger som stress eller udmattelse. Eller det kan være fysisk forhindringer som sygdom, sår og revner på brystvorterne eller at barnet ikke sutter effektivt. 

Din jordemoder og senere din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at tackle de fleste af disse vanskeligheder. Spørg, når du er i tvivl, eller noget er anderledes end forventet. Så kan du få hjælp. Du vil også i mange tilfælde kunne hjælpe dig selv, hvis du på forhånd har sat dig ind i, hvordan amning fungerer − ligesom din kæreste kan være en vigtigt støtte i sådanne situationer. Se også Tips til en god ammestart.

Hvis du møder så store forhindringer, at amning bliver for vanskelig, kan du også få hjælp til at tage beslutningen om at stoppe, når det er det bedste at gøre. 

Hvorfor drypper brystvorterne?

Allerede inden fødslen kan du opleve, at der drypper lidt væske fra brystvorterne. Det er brysterne, der er ved at gøre sig klar til at danne mælk til barnet efter fødslen.

Den første mælk er gullig og tyktflydende. Man kalder den råmælk. Der dannes ikke ret meget råmælk, men den er til gengæld rig på næring og antistoffer. Det nyfødte barns mavesæk er på størrelse med en valnød, så det passer fint, at der ikke er så meget mælk i starten.

Kan amningen give seksuelle følelser?

Ja, når barnet sutter på brysterne, kan det aktivere seksuelle følelser. Det har ikke noget med barnet at gøre, men skyldes at din hjerne for en stund blander berøringen i forbindelse med sex og amning sammen. Det er ikke flovt eller forkert, men har altså en naturlig forklaring. Accepter, at det nogle gange føles sådan for dig. Giv derefter slip på følelsen. Så forsvinder den hurtigt igen.

Hvor længe skal jeg amme?

Det er op til dig og barnet at finde ud af, hvor længe ammeperioden skal vare for jer. Det vil bl.a. afhænge af, hvordan I trives med amningen, hvor interesseret barnet bliver i anden mad, og hvornår du evt. skal begynde at arbejde igen. Du kan blive ved med at amme, så længe du og barnet har det godt med det.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling lyder:

  • Fuld amning til barnet er omkring 6 måneder
  • Delvis amning til 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det
  • Børn, der ikke bliver ammet, skal have modermælkserstatning.
Kilde: Sundhedsstyrelsen