KEJSERSNIT


Hos Family2Be vil vi gerne være med til at forbedre de informative kilder til fødsler med kejsersnit.

Det er en stor proces for kroppen at føde med et kejsersnit, og det gør at vi er stolte over at have fysioterapeut Heidi Holm med i vores ekspert team. Heidi er indehaver af Kejserinderne, som er en klinik der udelukkende har fokus på kvinder der har født med Kejsersnit. Heidi har stor erfaring og viden omkring genoptræningen efter fødslen med kejsersnit, og hun vil bidrage med informationer omkring tiden efter fødslen, så du på den bedste og hurtigste måde kan komme dig over fødslen.

Eksperterne | Før graviditeten | Under graviditeten | Efter graviditeten

kejsersnit ar

Et ar er ikke bare et ar

Hvorfor er der ikke nogen der har sagt det til mig før?
Godt spørgsmål, for arvæv skal behandles efter enhver operation, OGSÅ efter kejsersnit.

Et kejsersnit efterlader dig med et 12-15 cm. langt minde på kroppen, men det er jo ikke kun ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ca. 8 uger efter operationen, er alle lag i din mave helet og med mindre du har haft et meget kompliceret helingsforløb med evt. infektion, eller re-operation, så er det (for de fleste) lidt lyserødt, men eller ganske pænt.

Men hvorfor pokker kan det så være, at rigtig mange oplever smerter, sviende fornemmelser, eller på anden måde irritation i/omkring arret, flere måneder efter?
Her skal vi tilbage til det chok nervesystemet fik, ved selve operationen.

I denne sammenhæng skal det forstås på den måde, at hjernen sensitiviseres MEGET let, og det betyder at den kan begynde at ”fejltolke” signaler fra f.eks. hud og muskler som smerte, selvom der ikke længere er en reel vævsskade. Tænk på det sådan her – hjernen bliver utrolig hurtig ”god til” at have ondt, og det er noget skidt.

For kvinder der har født ved kejsersnit kan det betyde, at de oplever huden omkring arret som smertefuld eller på anden måde ”forstyrret” længe efter at arret er helet. Forestil dig at din hjerne er en GPS, ligesom den du har i din bil. Et kort over din krop, fuld af ”adresser”, som den kan benytte efter behov. Huden er kroppens største organ og hudområder på kroppen skal ses som forskellige ”adresser” i hjernen. Den ”adresse” som hjernen kendte FØR operationen, er nu pludselig ikke den samme mere – det er ligesom ved et vejarbejde, så vil din GPS i bilen, dirigere dig udenom. På samme måde kan hjernen ikke helt få ”kontakt” til området omkring arret, fordi den oplever det som en ”ny adresse”. Men fortvivl ikke, du kan hjælpe ”adressen” tilbage på kortet igen. 

Huden skal nusses og arret masseres.
BLID berøring af arret og området omkring – et helt nyt ar skal ikke masseres, men blot nusses!

Hyppig stimulering af huden er med til at hjælpe hjernen med at genfinde ”adressen”. Det kan i begyndelsen være udenpå tøjet, senere direkte på huden. Men det skal gerne gøres flere gange om dagen (bare 5-10 sek. ad gangen). Gør du det kun en gang hver anden dag, forsvinder det gode input, i mængden af alle de stimuli som din hjerne får i løbet af en dagligdag.

Efter ca. 7 uger kan de fleste massere lidt på arret, men start stille og roligt – måske et par min. hver anden dag i starten.

En øget opmærksomhed på arret i 2-4 uger, med nus og blid massage, er en fantastisk metode til at få ”adressen” tilbage.

Når det er sagt så ER det muligt, at der er opstået stramhed i nogen af de underliggende lag, hvilket kan give en følelse af at det ”trækker” eller strammer ved bevægelse, eller ved den blide massage. Det går som regel ikke væk af sig selv, der skal lidt hjælp til.

Oplever du decideret følelse af stramhed i arret, er det god idé at få en fysioterapeut, eller ostepat med stor erfaring indenfor arvævsbehandling, til at se på dig. Han/hun vil kunne hjælpe dig med manuel behandling/tapening eller/og vise dig bevægelser, der arbejder specifikt med bindevævet.

Sidst men ikke mindst, så skal vi huske på den del af sagen som handler om, at vores følelser betyder rigtig meget for hvordan vi oplever smerte fra arret. Er du rigtig ked af det, eller meget bekymret for arret og/eller oplevelsen omkring selve fødslen, så vil det ofte være årsag til øget smerteoplevelse. I sådanne tilfælde, er bearbejdningen af selve fødslen en væsentlig del af arvævsbehandlingen/smertebehandlingen.

Kejserindernes optræningsforløb indeholder naturligvis også arvævsbehandling, som kan startes 4 uger efter fødslen. Du kan læse om forløbet her.

Få et normalt muskelsamarbejde i mave/ryg igen, efter kejsersnit

Det kan være noget af en opgave, at få det normale muskelsamarbejde i mave/ryg, tilbage igen efter en fødsel ved kejsersnit.

Måske føler du dig ”skåret midt over” sådan helt bogstaveligt. Og det er forståeligt nok! Rigtig mange har i hvert fald følelsen af at mavemusklerne ikke ”virker”, eller at det er svært at få ”kontakt” til dem. Og DET er netop hvad det handler om, som noget af det første efter et kejsersnit. At få kontakten tilbage. Som jeg har beskrevet tidligere her på siden, så fik dit nervesystem et chok, da du blev åbnet ved fødslen, og det er dette chok, der får kroppen til at ”glemme” det normale muskelsamarbejde, i hvert fald for en stund. Efter operationen har størstedelen kraftige smerter i ca. 2-5 uger, for nogen længere tid. Rigtig mange oplever også en grad af følelsesløshed i og omkring arret efter kejsersnittet. Også dette kan vare ved i kortere eller længere tid. Men smerterne og angsten for at arret ”springer op”, gør helt ubevidst, at man holder sig lidt foroverbøjet, trækker vejret meget overfladisk og måske ikke lige har den store lyst til at røre ved arret (selv efter det er helet). Disse tre ting til sammen gør, at hjernen mister ”forbindelsen” til området som en enhed, fordi den ”gamle/normale” funktion i en periode (kortere eller længere) er ude af drift.

Stimulering af huden er en fantastisk vej til at starte normal muskelsamarbejde.
Huden er kroppens største organ, og derfor helt oplagt at bruge som en hurtig måde at få hjernens ”opmærksomhed” på.  Signaler fra huden løber hurtigt til hjernen og kan hjælpe med at dæmpe smerte OG sætte et område ”tilbage på landkortet i hjernen”. Du kender det f.eks. hvis du banker albuen ind i noget (albuestød), så er din første reaktion sikkert at nusse huden på albuen, og så går smerten hurtig væk. Det signal som kommer fra huden løber nemlig hurtigere til hjernen end de signaler der kommer fra selve albueleddet. Så ved at nusse huden, kan du få hjernens opmærksomhed  – nok til, at den ikke kan lytte til signalet der kom fra slaget. På samme måde kan du bruge huden omkring arret, til at genkalde kontakt til muskler i området. For når vi ikke bruger dem (i den allerførste tid efter operationen), så ”slukker” hjernen for dem, for hvorfor bruge energi på dem, hvis vi ikke skal bruge dem? Det er ganske enkelt. Nus BLIDT på selve arret med flad hånd (på huden, eller udenpå tøjet) ca. 10-20 sek., og gnub lidt hårdere på mavemusklerne i hele mave/ryg-regionen ca. 10-20 sek. Når du gnubber musklerne, skal det være som at give sig selv en lidt ”kontant” kildetur, sådan lidt med fingerspidserne og godt om på ryggen, så du også får den del af de skrå mavemuskler med. Dette kan du gøre dagligt i 1-2 uger, så har hjernen fattet at du har muskler omkring dit center, så NU skal de ”tændes”. Det gøres i første omgang bedst, hvis det foregår statisk, dvs. UDEN at ryggen bevæger sig. Efter 1-2 uger med nus og gnub af hud og muskler, kan du lave et diagonalt løft, for at ”tænde” de skrå mavemuskler. De skrå mavemuskler spiller en afgørende rolle i horhold til om kroppen bliver ”lukket” igen efter graviditeten.

Sådan gør du:
En graviditet efterlader de fleste kvinder med et større eller mindre ”mellemrum” mellem de lige mavemuskler, midt på maven. Det kaldes en rectus diastase. En sådan kan være fra 1, til mere end 3 fingre bred, og gør at maven bliver ved med at se ”åben”/”gravid” ud og har svært ved at ”lukke” sig. Der er flere faktorer der har betydning for hvor stor en rectus diastase kan være efter en gravidtet, og det har INTET med fødselsmetode at gøre. Det handler bl.a. om vævstyppe, aktivitetsniveau før og under graviditeten, hvor stor maven var i graviditeten, samt kropsholdning før og efter fødslen. Når mange kejserinder har svært ved at få ”lukket” en evt. diastase efter fødslen, er det først og fremmest pga. smerter i ugerne efter, den dårlige kropsholdning det medfører, og den forlængede helingstid efter operation, og ikke mindst operationschok, som gør at hjernen ”glemmer” normal funktion. Man kan ikke med sikkerhed sige hvornår en diastase ”lukker” sig – det er 100% individuelt, men én ting er sikkert, det kræver træning for de allerfleste. Og for at få optimal effekt af træning, er hjernen nød til at ”kende” musklerne igen og være i stand til at ”tænde” dem. Derfor er denne stimulering utrolig vigtig.

Det gør ondt at føde – ved kejsersnit gør det først rigtig ondt bagefter

Tja, hvor skal jeg starte?
Jeg kan jo starte med at begrave den der med, at man slipper for smerter hvis man føder ved kejsersnit. Nok er man bedøvet under selve det operative indgreb, men efterfølgende har man voldsomme smerter. Smerter som, fFødsel ved kejsersnitor de fleste, varer ved flere uger ind i det nye moderskab.
Nu skal jeg ikke underkende, at nogle vaginale fødsler kan være så voldsomme, at moderen er medtaget længe efter – men dette sker heldigvis kun for en lille procentdel, hvorimod det er reglen mere end undtagelsen, efter et kejsersnit.

Det som er interessant er selve smertemekanismen, og hvordan vi kan hjælpe os selv med at forstå og ”behandle” smerten. Umiddelbart efter et kejsersnit er det nødvendigt med en eller anden form for smertestillende, for at få smerterne under kontrol, og det er helt fint, for hjernen bliver meget hurtig sensitiv overfor smerte (dvs. at hjernen bliver ”god til” at have ondt, og det skal den helst ikke blive), så det er vigtigt at smerterne kommer under kontrol. Senere i forløbet, når såret erhelet, kan smerter dog behandles, eller kontrolleres på anden måde med succes.


Nervesystemet får et chok ved et kejsersnit!
PAIN IS IN THE BRAIN – smerte opleves i hjernen, og den sætning skal du øve dig i at sige, for så bliver du ikke så bange for smerte helt generelt. Når man har født ved kejsersnit, har man været igennem en af de største maveoperationer der laves på danske sygehuse. Det involverer et snit i alle mavens lag, fra huden og helt ind i et organ (livmoderen). Vi ved alle sammen hvor ondt det gør, bare at skære sig på et stykke papir, så det er ikke noget under, at det selvfølgelig gør ondt, når kroppen har været åbnet. Og her kommer et vigtigt kodeord – hvor farligt er det (for sådan tænker hjernen)?

Ja, at blive åbnet i mange lag og endda ind et indre organ, det oplever vores hjerne som ret farligt. Vores nervesystem får et stort chok når ”nogen skærer i os”, for den ved jo ikke at vi bliver ”lukket igen” lige om lidt. De første uger er smerterne som regel ret voldsomme, og det er naturligt nok – men efter ca. 4-7 uger er alle mavens lag helet, og smerten bør forsvinde gradvist.

Det man har brug for (hurtigst muligt)efter et kejsersnit er, at ”berolige” hjernen rigtig meget. Hjernen skal opleve tryghed – massiv tryghed, før den ”slipper” smerten. Hvis ikke du giver din hjerne anden information, så kan den potentielt tro at det er farligt i årevis. Det kan rigtig mange ”kejserinder” skrive under på, som stadig oplever smerter/forstyrrelser fra arret (eller huden omkring/vævet under) flere år efter. Derfor er det vigtigt at huske på, at smerte IKKE altid er lig med vævsskade – for arret ER helet nu. Så hvis smerterne ikke aftager/forsvinder, så er det tegn på, at din hjerne ikke er tryg ved området. Sagt på en anden måde, så har den ikke fået maven/området omkring arret ”tilbage på landkortet”, og det kan give sig til kende som svien, kløe, smerter ”nedenunder” arret, eller smerter i lysken, bækkenet eller ryggen. Læs også ”Et ar er ikke bare et ar”  

Sådan beroliger du dit nervesystem og skaber ”kontakt” til maven igen:
Der er én afgørende ting som er meget simpel, men som skal gøres ofte (helst 5-10 min. dagligt) i tiden lige efter et kejsersnit. Det er faktisk så simpelt at det kan være svært at forstå, men det bliver det ikke mindre effektfuldt af. TRÆK VEJRET!

Rigtig mange ”kejserinder” siger efter fire uger med en intensiv indsats via vejrtrækningen, at de oplever en helt enorm forskel i smerteniveau, samt en spæd start på en ”kickstart” af mavemusklerne.
Rolig og dyb vejrtrækning giver tryghed i hjernen – når vi har ondt tenderer vi til at trække vejret hurtigt og overfladisk, hvilket bare bekræfter hjernen i, at ”det er farligt”. Derfor virker det, når nye ”kejserinder” bruger meget tid på at berolige hjernen, via rolig og dyb vejrtrækning.
En lille sidegevinst ved at arbejde med den dybe vejrtrækning er, at du masserer dine tarme og mange ”kejserinder” har store problemer med tarmfunktionen efter operationen, så du ”slår flere fluer med ét smæk”.

Sådan gør du:
Det er lettest hvis du starter med at ligge på ryggen, gerne med en pude under nakken og en under knæene. Nej, du skal ikke sove.
Øv dig først i at få vejrtrækningen helt ned i bunden af kroppen, gerne helt ned til dit ar. Læg evt. hænderne på arret, og mærk om maven bevæger sig lidt opad på en indånding. Det skal den. På en udånding ”falder maven på plads” igen. Når du kan det, skal du lægge dine hænder i taljen så tommelfingeren er omme på ryggen, og de andre fingre ligger på maven. Øv dig nu at bruge din vejrtrækning til at ”blive bredere” på hver indånding. Altså tænk på at ”møde” dine hænder med hver vejrtrækning. Det kan være svært, så hav tålmodighed – det kan tage alt fra en dag til et par uger før du kan.

Når du kan det, kommer det sværeste – at trække vejret ”om i ryggen”. Lad hænderne ligge i taljen, nu gælder det at ”møde” tommelfingeren med vejrtrækningen. DEN er lidt svær, men hvis du bare mærker at du får lidt bedre kontakt til underlaget, på hver indånding, så gør du det rigtigt.
Prøv at skifte dit fokus fra maven, til taljen, til ryggen – 5 vejrtrækninger hvert sted.

Når du kan det, så skal du prøve at gøre det hele samtidig – YES. Så du fornemmer at bliver lidt ”bredere” hele vejen rundt på hver indånding. Det er ikke ret meget bredere du bliver, men prøv at mærke efter. På denne måde udnytter du hele din vejrtrækningsmuskel og samtidig fortæller du dine mavemuskler, at samarbejde i maveregionen KAN blive genoprettet.
Både på vores ”LIVE” hold og i ONLINE forløbet, lærer ”kejserinderne” også at integrere vejrtrækningen i mere funktionelle øvelser, der ”kickstarter” samarbejdet mellem alle mavens muskler, så maven ”lukker sig” igen. Læs mere http://kejserinderne.dk/traendigophjemmehosdigselv

God arbejdslyst!

Skrevet af fysioterapeut Heidi Holm